Hoppekåringsregler sportstype hest og pony 2017
§ 1 Selektion
Selektion af hopper består af eksteriørbedømmelse, materialprøve og afkomsvurdering.
Ved at deltage i selektionsforløbet kan hopper opnå avlsgodkendelse i Dansk Pinto Forening.
Avlsgodkendelsen er gældende fra godkendt eksteriørbedømmelse til hoppen afgår.
Kårede hopper kan genfremstilles til kåring eller materialprøve på ejers egen foranledning. Den bedste bedømmelse er gældende.
§ 2 Afstamningskrav
Åben stambog med typeavl og farveavl (med forregister).
Hoppen skal opfylde følgende afstamningsmæssige krav med mulighed for forædling for kåring i hovedafsnit: Mindst 3 led af godkendt/registreret pintoafstamning Et led defineres som en hest registreret i databasen med mindst navn og registreringsnummer.
Ved godkendt/registreret pintoafstamning forstås, at de heste og ponyer, der er opført i stamtavlen er registreret iDansk Pinto Forening eller i et af følgende forbund
Danske racer under Seges-Heste
Dansk Sportspony, New Forrest, Connemara, Welsh, Dartmoor, Dansk Varmblod, Trakener, Dansk Oldenborg Avl, Frederiksborg Hesteavlsforbund, DSAH, Palomino, Miniature, Shetlandspony, Gotlandsruss.
LU-registrerede dyr, hvor far og mor er fra EU-anerkendte forbund, og som er en blanding af i øvrigt godkendte/registrerede afstamninger i Dansk Pinto Forening.
Europæiske forbund:
ASRP Swedish Warmblood Association (SWB),
Finsk Varmblod
Verband Hessischer Pferdezüchter NPA,
Norwegian Warmblood Association (NWB),
NRPS, NWR, WPBR. Koninkliijk Warmbloed Paarden Stamboek Nederland (KWPN),
Belgisch Warmbloedpaard (BWP),
Verband der pony- und Kleinpferdezüchter Hannover e.V.,
Rheinisches Pferdestammbuch e. V.,
Pferdestammbuch Schleswig-Holstein/Hamburg e.V.,
Pferdestammbuch Weser-Ems e.V.,
Grænseegnens Holstener Hesteavlsforbund (GHH),
Verband der Züchter des Oldenburger Pferdes (OLDBG),
Springpferdezuchterverband Oldenburg – International e.v.,
Verband Hannoverscher Pferdezüchter (Hann),
Westfälisches Pferdestammbuch (WESTF).
Zuchtverbandes für deutsche Pferde (ZfdP),
Deutscher Pinto Zuchtverband (dpzv)
Landesverband Bayerischer Pferdezüchter (BAVAR),
Pferdezuchtverband Baden-Württenberg (BAD-WÜ),
Pferdezuchtverband Rheinland-Pfalz-Saar (ZWEIB),
Pferdezuchtverband Sachsen-Thüringen e.V. (SATHÛ),
Landespferdezuchtverband Berlin-Brandenburg (BRAND),
Pferdezuchtverband Sachsen-Anhalt (SA),
Rheinisches Pferdestammbuch (RHEIN),
Verband der Züchter des Holsteiner Pferdes (HOLST),
Verband der Pferdezüchter Mecklenburg-Verpommern (MECKL),
Verband der Züchter und Freunde des Ostpreussischen Warmblutpferdes Trakehner Abstammung (TRAK),
Studbook Zangersheide (ZANG),
Stud-book Francais du Cheval Anglo-Arabe (AA),
Stud-book Francais du Cheval Selle Francais (SF),
Øvrige EU-anerkendte pintoforbund (se listen på www.ueln.net),
Det amerikanske anerkendte pinto-forbund.
Der kan ikke indføres heste/ponyer i stambogen fra ovennævnte avlsforbund hvis disse ikke overholder kravet om tre fulde led. Et led defineres som en hest registreret i databasen med mindst navn og registreringsnummer.
Der kan ikke indføres heste/ponyer i stambogen fra ovennævnte avlsforbund hvis disse ikke overholder kravet om tre fulde led. Et led defineres som en hest registreret i databasen med mindst navn og registreringsnummer.
Krav til bedømmelse af forældre:
Ved fremstilling af hopper til kåring, følges regler for placering i stambog og forregister §4 og §4a.
Heste avlsgodkendt af et officielt anerkendt EU-avlsforbund: Der kan ikke stilles yderligere krav til en eksteriørbedømmelse og rideprøve.
Hoppeafkom der kommer fra et ikke DPF-godkende avlsforbund eller hoppeafkom hvor hoppens far eller hoppens mor ikke har været fremstillet for en kåringskommision vil ved en kåring opnå en kåring i Forregister F1.
Indgår der i afstamningen indkrydsning af fuldblod- eller araberafstamning kræves der kun kåring/avlsgodkendelse i første led af den pågældende anelinie.
Hopper der på tidspunktet for en officiel anerkendelse allerede er kåret og i stambogen, kræves ikke slettet, uanset de måtte mangle led i deres afstamning. Såfremt afkom efter sådanne også mangler afstamningsled, kan hingsteafkom ikke kåres, medens hoppeafkom kan optages i bilaget til stambogen.
Et led defineres som en hest registreret i databasen med mindst navn og registreringsnummer.
Pinto hopper med ukendt afstamning kan optages i bilag til hovedafsnittet, jf. § 4a
§ 3 Holdopdeling
Alle 3-års og ældre hopper, der opfylder kravene til kåring i stambogens hovedafsnit eller bilag hertil, kan fremstilles.
3-års hopper med føl ved siden kan ikke fremstilles.
Hopperne eksteriørbedømmes. Herefter kan de afvises eller opnå avlsgodkendelse. Avlsgodkendelsen er gældende til hoppen afgår.
Avlsgodkendelse for hopper giver adgang til materialprøve.
Ved tildeling af avlsgodkendelse betegnes hoppen som kåret.
Ældre hopper der efter D.R.F´s regler er klassificeret og registreret ved Seges, Heste som B-heste/pony, og som opfylder DPF’s afstamningskrav, kan fremstilles. Hopperne eksteriørbedømmes. Herefter kan de afvises eller opnå avlsgodkendelse og betegnelsen medaljehoppe (krav, min. 7 point) uden efterfølgende materialprøve, hvis afstamningen opfylder kravet hertil.
De enkelte hold opdeles i klasser efter alder: 3-års + 4-års og ældre samt størrelse.
Ponystørrelser tilrettes efter de til enhver tid gældende regler under D.R.F.
Klasser med under 3 tilmeldte heste kan sammenlægges hvis muligt.
Kat. 3: ponyer op til 130,0 cm i stang
Kat. 2: ponyer fra 130,1- 140,0 cm i stang
Kat. 1: ponyer fra 140,1- 148,0 cm i stang
Heste: over 148,0 cm i stang
§ 4 Kåring
Hoppen kan kåres i stambogens hovedafsnit eller bilag hertil, eller den kan afvises. Oprettelse af data følger Seges, Heste almindelige regler for stambogsføring.
Hovedafsnittet er opdelt i tre klasser:
Klasse 1: Elitestambog/Medaljekåring (jf. §6 og §7)
Klasse 2: Hovedstambog: Godkendt med minimum 8 i helhed - Moren er godkendt i minimum Forregister 3.
Klasse 3: Stambog: Godkendt med min. 5, 6 eller 7 i helhed - Moren er godkendt i minimum Forregister 3.
Hopper der kåres med 5 i helhed hvor mor er godkendt i minimum Forregister F3, placeres i Forregister F3.
Hopper der kåres med 4 i helhed afvises.
Der etableres et bilag til hovedafsnittet indeholdende tre grupper: F1, F2 og F3. Kun afkom efter min. bilagets F3 kan optages i stambogens hovedafsnit.
§ 4a Bilag til hovedafsnittet (forregister)
For optagelse i bilagene F1, F2 og F3 kræves følgende: Hoppen anses for anvendelig i pintoavlen, men opfylder ikke kravene til kåring i hovedafsnittet Hoppen har en helhedskarakter på minimum 5
Bilag F3 Faderen opfylder kravet til avlsgodkendte hingste Moderen er optaget i min. bilag F2
Bilag F2 Faderen opfylder kravet til avlsgodkendte hingste Moderen er optaget i min. bilag F1
Bilag F1 I F1 optages hopper, der er bedømt og godkendt af DPF Hoppen er broget og kan have en ikke anerkendt eller ukendt afstamning.
§ 5 Eksteriørbedømmelse.
Hopper måles ved stangmål over manke.
Hopper fremvises på fast bund i skridt og trav med trense.
Der vises opstilling, skridt, trav og galop efter kåringskommissionens anvisning. Ved eksteriørbedømmelsen gives karakterer for egenskaberne type og kropsform, hoved og hals, skulder og manke, overlinie og bagpart, forlemmer og baglemmer, skridt, trav, galop og helhedsindtryk. Der udarbejdes en beskrivelse af hestens eksteriør og bevægelse.
Ved eksteriørbedømmelse opdeles hopperne i to hold.
Et hold for hopper med placering i stambogen og et hold for hopper med placering i forregister. Oprangering sker efter helhedskarakter i begge hold.
Kun hopper kåret i stambogen med minimum 8 i helhed kan deltage i udpegning af dagens bedste hoppe.
§ 6 Materialprøve
Dansk Pinto Forening er tilsluttet Seges, Heste årlige Materialprøve for hjemmetrænede heste/ponyer.
Dansk Pinto Forenings bestyrelse er ansvarlig for meddelelse til hoppeejer om tidspunkt for afholdelse af
prøven.
Dansk Pinto Forening følger Seges, Heste regler for afprøvning af avlsdyr. Seges har ansvar for beregning
af resultatet.
Hopper skal have opnået avlsgodkendelse for at få adgang til materialprøve.
Hoppen kan tilmeldes til afprøvning i dressur, spring eller begge.
Hopper tilmeldt dressur skal IKKE vises under rytter i spring, således springdisciplinen kun består af
løsspringning.
Hopper tilmeldt springdisciplinen vises i både spring (under rytter og løsspringning) og i dressur. I
dressurdisciplinen differentieres vægtningen således skridt og galop vægtes højere end trav.
Hopper tilmeldt begge discipliner vises i både spring (under rytter og løsspringning) og i dressur uden
differentiering af vægtningen.
Hopper skal have minimum 675 point uden anmærkninger for at prøven er godkendt.
Afholdes den årlige 1 dags materialprøve under Seges retningslinjer ikke grundet manglende tilslutning eller andet, afholder DPF sin egen materialprøve for alle tre avlsprogrammer efter nedenstående retningslinjer.
§ 6 a Tildeling af ”R”
Hopper der ved en eksteriørkåring er godkendt, skal opfylde ét af her understående krav for at få tildelt ”R”:
Hopper der har bestået materialprøven jf. § 6 Efter D.R. F´s regler er klassificeret som B-heste/B-Ponyer eller tilsvarende. Hoppeejer skal selv ansøge Dansk Pinto Forenings bestyrelse om tildeling af ”R”
Aflagt anden ride/køreprøve end jf. § 6 kan man ansøge Dansk Pinto Forening’s bestyrelse om tildeling af ”R”. Bestyrelsen har mulighed for at afvise resultater fra andre prøver, med begrundelse herfor.
§ 6 b Medaljehopper
Hopper kåret i DPF i minimum stambog med min. 7 i helhedskarakter skal opfylde ét af her understående krav for at opnå betegnelsen Medaljehoppe:
Har bestået materialprøven jf. § 6
Efter Seges anvisninger er klassificeret som B-heste/B-Ponyer. Hoppeejer skal selv ansøge Dansk Pinto Forenings bestyrelse om tildeling af Medaljetitel.
Guldmedalje: 9 / 10 i helhed | Sølvmedalje: 8 i helhed | Bronzemedalje: 7 i helhed Medaljehopper: G for guldmedalje, S for sølvmedalje og B for bronzemedalje. Bogstavet sættes foran kåringsnummeret på hoppen (GHPI, SHPI, BSPI)
§ 7 Elitehoppe
Pinto hopper kåret i min. Stambog, opnår betegnelsen Elitehoppe, hvis mindst to stk. afkom er kåret i Dansk Pinto Forening med min. 8 i helhedskarakter og mindst et stk. afkom har bestået materialprøven med min. 750 point, - eller er klassificeret som B-hest/-Pony efter Seges anvisninger.
Har hoppen selv en bestået materialprøve på min. 750 point, - eller er klassificeret som B-hest/-Pony efter Seges anvisninger, kræves kun et stk. kåret afkom med min. 8 i helhed og mindst et stk. afkom har bestået materialprøven med min. 750 point,.
Ovenstående vil være gældende ved oprettelse af hoppestambøger og alle avlsgodkendte hoppers placering i stambogen.
For hingsteafkom er den gældende helhedskarakter, den der gives efter bestået materialprøve eller tilsvarende jf. § 6 i hingstekåringsregler. Elitestatus ansøges af hesteejer.
§ 8 Veterinære undersøgelser
Hopper skal ikke gennemgå veterinære undersøgelser for at opnå avlsgodkendelse.
§ 9 DNA-bestemmelse
Alle hopper, der får avlsgodkendt hingsteafkom, skal DNA-bestemmes. Udgifterne til DNA-bestemmelse betales af hingsteejeren.
§ 10 Specielle krav
For at en hoppe kan stille til kåring i Dansk Pinto Forening, skal følgende farvebetingelser være opfyldt.
Den skal have store tydelige aftegn/markeringer på sin krop, her er hoved og ben undtaget. Disse hvide og
farvede kropshår er samlede i store, velafgrænsede felter.
En hest med ukendt afstamning eller hvor begge forældre er ensfarvede, skal hesten, her medregnes ikke
eventuelle sokker og blis, have min. 2 hvide ikke sammenhængende usymmetriske pletter på min. 100 mm.
i diameter pr stk. på kropspartierne.
En hest som ikke er tydeligt broget med hel/delvis godkendt pintoafstamning skal have en plet på min. 45
mm i diameter på kropsstykkerne, her medregnes ikke eventuelle sokker og blis.
Knabstrupper og Appaloosa aftegn afvises.
Ved Knabstrupper / Appaloosa aftegn kan ses pletmønstre, lodrette striber i hoven fra pletter i kronranden,
kødfarvet meleret mule, næsebor, omkring øjne og kønsåbninger.
I tvivlstilfælde om brogethed kan kåringskommissionen forlange DNA for ejers regning.
Avlsgodkendte hopper i Dansk Pinto Forening kåret 1. gang før 01.01.2000 der ikke opfylder ovenstående
krav kan fortsætte i selektionsforløbet. Afkom efter disse skal overholde krav om farver og aftegn for at opnå avlsgodkendelse.
Glasøje accepteres.
Er der tvivl om en hoppe er broget kan ejer før fremstilling til kåring foretage en DNA-test for det brogede gen og fremsende resultatet sammen med tilmeldingen til kåring
§ 11 Ensfarvede Pinto hopper
Ensfarvede hopper kan opnå avlsgodkendelse i Dansk Pinto Forening – hoppen skal opfylde nedenstående krav.
Mindst én af forældrene er broget og godkendt i DPF
Begge forældre skal være kåret/avlsgodkendt og opfylde afstamningskravene til hopper og hingste i DPF.
|