Materialprøve & Rideprøve
Information om prøver for kårede heste
Materialprøve
Dansk Pinto Forening er tilsluttet Seges, Heste årlige Materialprøve for hjemmetrænede heste/ponyer.
Dansk Pinto Forenings bestyrelse er ansvarlig for meddelelse til hingsteejer om tidspunkt afholdelse af
prøven.
Dansk Pinto Forening følger regler for afprøvning af Seges Heste avlsdyr. Seges har ansvaret for beregning
af resultatet.
4-års og ældre hingste der ved den ordinære kåring har fået adgang til materialprøven, skal bestå denne
efter Dansk Pinto Forenings regler uden anmærkninger. Resultatet udregnes efter Seges Hestes
anbefalinger.
Avlsgodkendte 4-års og ældre hingste skal tilmeldes 1 dags materialprøven og bestå denne efter Dansk
Pinto Forenings regler uden anmærkninger. Resultatet udregnes efter Seges Hestes anbefalinger.
Efterfølgende fremstilles hingstene til eksteriørbedømmelse, Hingsten skal have min. 8 i helhedskarakter, og
kan efterfølgende opnå betegnelsen kåret.
4-års og ældre hingste der ved den ordinære kåring har fået adgang til materialprøven og 4-års hingste der
som 3-års har opnået avlsgodkendelse, kan tilmeldes til stationsafprøvning eller anden afprøvning, der kan
godkendes af Dansk Pinto Forening. Hingste der stilles til en anden afprøvning skal fremstilles til den
ordinære eksteriørbedømmelse og her opnå min. 8 i helhedskarakter. Efter bestået og godkendt prøve og
eksteriørbedømmelse betegnes hingsten som kåret. Resultatet udregnes efter Seges Hestes anbefalinger.
Hingste skal have bestået materialprøve efter Dansk Pinto Forenings Regler uden anmærkninger som 4-års
eller ældre hingste for at opnå betegnelsen kåret, og dermed for at kunne komme på hingstelisten.
Dansk Pinto Forenings bestyrelse afgør om resultatet kan godkendes.
Dispensation kan gives efter ansøgning til Dansk Pinto Forening, hvis gyldig grund til udeblivelse foreligger
eller hvis hesten/ponyen under prøvens afvikling pådrager sig en skade og af denne ikke kan fuldføre
prøven.
4-års hingste skal have minimum 700 point og 5-års og ældre have minimum 735 point uden anmærkninger
for at prøven er godkendt – der må ikke være delkarakterer på 4 og derunder i dressur- eller
springdisciplinen.
Hingste tilmeldt dressur skal IKKE vises under rytter i spring, således springdisciplinen kun består af
løsspringning.
Hingste tilmeldt springdisciplinen vises i både spring (under rytter og løsspringning) og i dressur. I
dressurdisciplinen differentieres vægtningen således skridt og galop vægtes højere end trav.
Hingste tilmeldt begge discipliner vises i både spring (under rytter og løsspringning) og i dressur uden
differentiering af vægtningen.
Kårede hingste kan genfremstilles til materialprøve på ejers egen foranledning. Den bedste bedømmelse
benyttes videre hen.
Denne video er hostet af YouTube. Ved at afspille videoen accepterer du YouTubes cookies og privatlivspolitik.
Se hvordan materialprøven foregår
Delkarakterer fra materialprøver
Herunder kan du downloade en oversigt over hingste der har gennemført materialprøven ved Videncentret med deres delkarakterer.
Anden ride/køreprøve
Hingste der opfylder DPF’s afstamningskrav, og efter Seges anvisninger er klassificeret som B-heste/B-Ponyer skal ikke stilles til materialprøve.
Hingste der har aflagt anden ride/køreprøve, kan ansøge Dansk Pinto Forenings bestyrelse om
godkendelse af prøveresultatet som erstatning for materialprøven. Bestyrelsen har mulighed for, at afvise
resultater fra andre ride/køreprøver, med begrundelse herfor.
Afholdes den årlige 1 dags materialprøve under Seges retningslinjer ikke grundet manglende tilslutning eller andet, afholder DPF sin egen materialprøve for alle tre avlsprogrammer efter nedenstående retningslinjer.
4-års hingste Pinto Sport og Pinto Araber skal have minimum 700 point, 5-års og ældre have minimum 735 point uden anmærkninger
4-års Barok Pinto hingste skal have minimum 682,5 point uden anmærkninger for at prøven er godkendt.
5-års og ældre Barok Pinto hingste skal have minimum 715 point uden anmærkninger for at prøven er godkendt.
Hopper skal have opnået avlsgodkendelse for at få adgang til materialprøve.
Hoppen kan tilmeldes til afprøvning i dressur, spring eller begge.
Hopper tilmeldt dressur skal IKKE vises under rytter i spring, således springdisciplinen kun består af
løsspringning.
Hopper tilmeldt springdisciplinen vises i både spring (under rytter og løsspringning) og i dressur. I
dressurdisciplinen differentieres vægtningen således skridt og galop vægtes højere end trav.
Hopper tilmeldt begge discipliner vises i både spring (under rytter og løsspringning) og i dressur uden
differentiering af vægtningen.
Hopper skal have minimum 675 point uden anmærkninger for at prøven er godkendt.
Afholdes den årlige 1 dags materialprøve under Seges retningslinjer ikke grundet manglende tilslutning eller andet, afholder DPF sin egen materialprøve for alle tre avlsprogrammer efter nedenstående retningslinjer.
Propositioner for 1' dags materialprøve for Dansk Pinto Forenings 3 avlsprogrammer
Formål
Formålet med prøven er at bedømme brugsegenskaber for heste og ponyer. Prøven fungerer som materialprøve af avlsgodkendte hingste, hopper og vallakker.
Deltagere
• Heste/ponyer, som er registreret i og/eller godkendt af et avlsforbund under Landsudvalget for Heste kan deltage.
• Alderen på de deltagende heste/ponyer kan variere, dog kan de først afprøves fra det 4. leveår. Drægtige hopper kan afprøves indtil 5 måneder før foling, og igen 5 måneder efter foling. Hopper må ikke medbringe føl på prøvedagen.
Sted og varighed
Prøven finder sted i forbindelse med kåring i Jylland, og forløber over en dag.
Indhold
Prøven består af følgende:
1. Veterinærundersøgelse.
2. Gangartsprøve efter dommerens anvisninger /fremmedryttertest
3. Eventuel køreprogram
4. Springning, under rytter og løs.
5. Opførsel og gålyst gangarter ude.
Retningslinjer for bedømmelse
Gangartsprøven, løsspringningen og veterinærundersøgelsen er obligatorisk. Gangartsprøven kan dog aflægges for vogn. Heste/ponyer, der ikke er tilredet eller meget små, vises for vogn. Der køres skridt og trav efter dommernes anvisninger. Galoppen vises i longe efter gangartsprøven. Der kan fravælges springning under rytter.
De enkelte avlsforbund fastlægger ligeledes selv vægtfordeling. Desuden fastlægger avlsforbundene suverænt og uafhængigt prøvens niveau for godkendelse samt træffer afgørelse, om en hest har bestået eller ej. Dog gælder det, at hesten/ponyen for at bestå prøven, skal opnå mindst 650 points i det samlede resultat, og at gangartskaraktererne ikke er under 5 i gennemsnit, uafhængig af race. Det enkelte avlsforbund kan selv fastsætte strengere krav. For 4-årige heste/ponyer anbefales et minimumskrav på 682,5 points og for 5 årige og ældre heste/ponyer minimum 715 points 2 For heste/ponyer, som ikke består en deldisciplin er det frivilligt om materialprøven efterfølgende fuldføres. En hest/pony, som bliver syg under prøven undersøges af dyrlægen, og udgår af prøven; men har ret til at aflægge ny prøve.
Følgende karakterskala benyttes:
10 - prima
9 - særdeles godt
8 - godt
7 - ret godt (tilfredsstillende)
6 - middel
5 - knap tilfredsstillende
4 - ikke tilfredsstillende
3 - manglende
2 - dårligt
1 - meget dårligt
0 - ikke vist Der er mulighed for at give ½ karakterer.
Beskrivelse af delprøver
Gangartsprøve
Bedømmelsen foretages af et dommerteam på mindst 1 person. Prøven aflægges under rytter og/eller for vogn (fastlægges af det enkelte forbund), dels med “egen rytter” og dels med testrytter. Der rides, hvis muligt, 2 ekvipager ad gangen, der så vidt det er muligt, matches efter størrelse og type. Der rides efter dommerens anvisninger. I tilfælde af få deltagere rides der enkeltvis. Hesten/ponyen skal kunne udføre følgende øvelse: 20 m volter i trav og galop, øgninger i trav og galop, samt skridt for lange tøjler. Enkelte øvelser kan gentages efter dommerens anvisninger, for ældre heste/ponyer kan forlanges øget sværhedsgrad. Dommerne giver følgende karakterer: skridt, trav, galop og opførsel under rytter.
Umiddelbart efter rider testrytteren hesten/ponyen (dog ikke kat. 3 ponyer) ca. 5 minutter, hvorefter testrytteren afgiver karakter for ridelighed og kapacitet.
I forbindelse med såvel gangartsprøven som fremmedryttertesten tages der hensyn til de enkelte racers brugs- og avlsmål.
Springning
Bedømmelsen foretages af et dommerteam på mindst 1 person. Bedømmelsen af springning sker dels i løsspringning og derefter under rytter, bedømt hver for sig. Løsspringningen foretages først - af hensyn til den praktiske afvikling. Så vidt muligt lægges en pause ind imellem løsspringning og springning under rytter. I den indlagte pause sadles hesten op, imens næste hest løsspringer.
Under rytter:
Der springes på LC niveau med fire enkeltstående forhindringer (både lodrette og brede) efter dommerens anvisninger, kravet kan øges for ældre heste/ponyer. Dommerne giver følgende karakterer: teknik, kapacitet og opførsel/ridelighed.
3 Højde og bredde på spring:
Højde Bredde
Heste max. 100 cm 120 cm
Ponyer kat. I - 80 cm 90 cm
Ponyer kat. II - 70 cm 80 cm
Ponyer kat. III - 60 cm 70 cm
Miniature - 50 cm 60 cm
Miniature er ponyer op til 104 cm.
Løsspringning:
Indløb: ca. 12 m.
Afløb: min. 20 m.
1. forhindring: stationata
2. forhindring: oxer
3. forhindring: oxer
Afstande: mellem 1 og 2 forhindring mellem 2 og 3 forhindring
Hest 6,9 m 7,4 m
Kat. I 6,5 m 6,7 m
Kat. II 6,2 m 6,4 m
Kat. III 5,8 m 6,0 m
Miniature 5,4 m 5,6 m
Der tages hensyn til specialracerne, hvor springning ikke er en del af avlsmålet. Ved løsspringning fastsætter dommerne forhindringens størrelse og afstande m.m., under hensyntagen til kapacitet og alder. De vejledende højder er de samme som gælder for springning under rytter; men dommerne kan i tilfælde hvor de ønsker at teste en given hest/ponys kapacitet øge kravet, under hensyntagen til alder og race.
Gangarter ude.
Bedømmelsen foretages af et dommerteam på mindst 1 person. Prøven aflægges under rytter og/eller for vogn. Der rides, hvis muligt, 2 ekvipager ad gangen, der så vidt det er muligt, matches efter størrelse og type. Der rides efter dommerens anvisninger. I tilfælde af få deltagere rides der enkeltvis. Hesten/ponyen skal kunne udføre følgende øvelse: 20 m volter i trav og galop, øgninger i trav og galop, samt skridt for lange tøjler. Enkelte øvelser kan gentages efter dommerens anvisninger, for ældre heste/ponyer kan forlanges øget sværhedsgrad. Dommerne giver følgende karakterer: opførsel og gålyst.
Veterinærundersøgelse
Foretages af en dyrlæge i et nærmere fastsat omfang for at undersøge hestens brugsmæssige egenskaber. Det vil primært sige holdbarhed og temperament. I undersøgelsen kan der indgå en bøjeprøve, hvis det skønnes nødvendigt. Skønner dyrlægen det nødvendigt kan heste/ponyen underkastes en mere grundig undersøgelse. Undersøgelsen foretages inden prøven aflægges.
Der gives karakter for den kliniske undersøgelse (hestens holdbarhed), hvilket dog ikke indgår i resultatberegningen. Ved denne undersøgelse gives tillige karakter for temperament, som indgår i resultatberegningen.
Generelle bestemmelser
Udstilleren skal være medlem af Dansk Pinto Forening.
Hvis der er officielle mål fra kåringer el.lign., danner de altid grundlag for materialprøve forløbet. Officielle mål er altid uden sko, hvis retningslinjerne for måling følges. Ponyer der ikke tidligere er målt, måles i forbindelse med dyrlægeundersøgelsen om morgenen.
Hesten/ponyen skal stille i en kondition, som gør den i stand til at gennemføre materialprøven. Hesten/ponyen skal møde uskoet eller med normalt beslag. Ringsko uden sål er tilladt. Hvis hesten/ponyen bærer special beslag, skal der medbringes en begrundelse, som vurderes af dommere og dyrlæge i samråd.
Ved dårligt vejr og/eller dårlige bundforhold har Teknisk udvalg mulighed for at dispensere for nærværende regler, for derved at sikre en forsvarlig gennemførelse af prøven.
Brug af pisk og sporer:
Der må rides med en pisk på max. 75 cm inkl. snert, og/eller med stumpesporer i forbindelse med springning under rytter og ved udholdenhedsprøven. I gangartstesten er det tilladt at ride enten med sporer eller en pisk på max. 100 cm. længde for ponyryttere og 120 cm's længde for hesteryttere inkl. snert, men ikke begge dele på en gang. Sporene må max. være 2 cm (fra støvle til dornspidsen) for ryttere på ponyer. Alle sporer skal være godkendt jf. DRF´s reglement.
Hesten bærer i alle discipliner almindelig trense med 2-delt bid, 3-delt bid eller muffebid. Næsebånd er obligatorisk. Næsebånd under biddet (hannoveransk) og todelt næsebånd er tilladt, jvf. DRF’s reglement.
Alle former for hjælpetøjler er forbudt, dog er almindelig ringmartingal tilladt under springningen og ved udholdenhedsprøven. Martingalen skal være korrekt tilpasset. Hvis dommerne skønner martingalen generer hesten eller forstyrrer bedømmelsen, kan de forlange den tilpasset eller fjernet.
I forbindelse med fremvisning for vogn kan benyttes 2-delt bid, 3-delt bid, muffebid, postkandar og liverpool bid. Pisk af passende længde kan anvendes.
I forbindelse med fremvisning for vogn af heste og større ponyer, skal der være groom på vognen.
I forbindelse med kørsel af miniature, er det nok med en medhjælper i nærheden.
Vedrørende brugen af gamacher, bandager og klokker er følgende gældende under prøven:
Gangarter med rytter og løsvisning:
Bandager er tilladt på alle ben og klokker er tilladt på forbenene, gamacher er ikke tilladt.
Springning med rytter og løsspringning:
Gamacher/bandager og klokker på forbenene er tilladt. Det er ikke tilladt at anvende bandager/gamacher på bagbenene.
Der kan i alle discipliner foretages stikprøvekontrol af, om gamacher, bandager og klokker er forsynet med anordninger af nogen art, som kan påvirke hestens præstationer og/eller genere hesten.
Heste/Ponyer med smitsomme sygdomme, som bl.a. ringorm, har ikke adgang til prøven.
Hvor intet andet er anført er Dansk Ride Forbunds og Dansk Køreforbunds reglement gældende.
Usportslig optræden og unødig afstraffelse af hest/pony kan medføre bortvisning. Bemyndigelse hertil har de respektive dommerformænd ved arrangementet og Teknisk Udvalg.
Hjelm er påbudt under hele prøven samt ved oprangering og præmieuddeling, hvis det foregår under rytter.
Doping er ikke tilladt og medfører diskvalifikation. Stikprøvekontrol kan foretages. Al færdsel og fremvisning foregår på egen risiko og ansvar.
Brug af flere ryttere:
Hesten/ponyen må rides af forskellige ryttere i de forskellige discipliner. Angiv rytter på tilmeldingen af hensyn til planlægning.
Tildeling af “R”:
Hopper der består den fælles materialprøve kan få tildelt et “R”, som tegn på egen ridelighed, til deres stambogsnummer.
Praktisk afvikling
Udgifterne afholdes af Dansk Pinto forening og gebyr fra de deltagende hesteejerne.
Der nedsættes et Teknisk Udvalg med teknisk kyndige og uafhængige personer. Udvalgets opgave vil være at sikre den tekniske korrekte tilrettelægning og gennemførelse af prøverne samt i tvivlstilfælde afgøre om en prøve er gennemført eller ej. Dansk Pinto forening afgør om en prøve er bestået, og om en hest/pony eventuelt må gå om eller møde igen følgende år.
Resultat
Resultaterne beregnes på grundlag af de i avlsforbundet fastlagte vægtninger, som fremgår af skemaet under materialprøve for hingste og hopper
Heste tilmeldt i dressur springer ikke med rytter